Alonso bliver i Real Madrid

0

Real MadridReal Madrid er tæt på at forlænge kontrakten med deres midtbaneprofil, Xabi Alonso. Det beretter det spanske medie, Cadena SER. 

Alonsos kontrakt med den madridanske Kongeklub udløber efter denne sæson, men alt tyder nu på, at den spanske landsholdsspiller fortsætter i Real Madrid.

Ifølge det spanske medie, Cadena SER, står hovedstadsklubben i hvert fald klar med en 2-årig kontraktforlængelse med option på yderligere et år til Alonso, som spanieren kun mangler at acceptere.

Kontrakttilbuddet skulle eftersigende indeholde en klækkelig lønforhøjelse til Xabi Alonso fra de nuværende omtrent 30 mio. til 45 mio. kroner om året.

Parterne mødes i løbet af næste uge for at forhandle de sidste detaljer på plads.

 

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE