
Foto: Shutterstock
Den 44-årige træner, Xabi Alonso, er søndag formiddag blevet officielt annonceret som ny manager i Premier League-klubben, Chelsea, som hentes til på en fire-årig aftale.
Rygterne har været mange omkring en ny manager i London-klubben, Chelsea, den seneste tid.
Efter afskeden den 22. april med Liam Rosenior, har den 40-årige englænder, Calum McFarlane, ageret caretaker-manager.
Men nu er det altså officielt, at Chelsea får den 44-årige tidligere Real Madrid- og Bayer Leverkusen-træner, Xabi Alonso, som ny mand, der skal varetage Chelsea-managerjobbet.
Den spanske træner udtaler sig selv på følgende vis på Chelseas hjemmeside:
“Chelsea er en af de største klubber i verdensfodbolden, og det fylder mig med enorm stolthed at blive manager for denne fantastiske klub”.
Hertil afslutter Alonso med følgende:
“Der er stort talent i truppen og et enormt potentiale i denne fodboldklub, og det bliver en stor ære for mig at stå i spidsen for den […] Nu handler det om hårdt arbejde, at skabe den rette kultur og vinde trofæer”.
Xabi Alonso har fået en kontrakt, der strækker sig frem til sommeren 2030.