Amerikanere køber 36 procent af PL-klub

0

Crystal PalaceTo amerikanske rigmænd har købt sig ind i Premier League-klubben, Crystal Palace, hvor de for mere end 500 millioner kroner har fået 36 procent af aktierne.

Crystal Palace er – som mange andre Premier League-klubber – ved at blive opkøbt af rigmænd og er således kommet med i en klub, der blandt andet tæller Manchester United, City, Chelsea, Arsenal og Leicester.

To amerikanere ved navn Josh Harris og David Blitzer har nemlig kastet cirka 513 millioner kroner i ørnene og fået 36 procent af klubbens aktier til gengæld.

“Jeg er glad for, at Josh og David har besluttet at foretage denne investering og sammen med mig vil være med til at forme fremtiden i klubben,” siger bestyrelsesformand, Steve Parish, til BBC.

Josh Harris og David Blitzer, der også ejer NBA-klubben, Philadelphia 76ers, samt NHL-teamet, New Jersey Devils, ser også frem til samarbejdet.

“Vi ser frem til at støtte Steve i hans rolle som den ledende ejer af klubben. Crystal Palace har en historisk arv samt en stor fremtid, og vi er stolte af at blive en del af det.”

Steve Parish fortæller endvidere, at den nyvundne kapital skal bruges til at modernisere klubbens stadion, Selhurst Park.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE