Analyse: 11 af de varmeste fodboldrygter lige nu

0

Rygte 2: Zlatan Ibrahimovic forlader PSG

SANDSYNLIGHED: Under middel

ANALYSE:

Zlatan Ibrahimovic bliver kædet væk fra Paris Saint-Germain. Svenskeren skulle være opsat på at søge nye græsgange.

DERFOR SKIFTER HAN IKKE: Zlatan Ibrahimovic har stjerne-status i Paris Saint Germain, hvor han har været siden juli måned 2012, og den status skal han give afkald på, hvis han skifter til en top-5-klub, hvor der pludselig er mange stjerner på samme hold.

Specielt svenskerens store ego var en af årsagerne til at han ikke stortrivedes i FC Barcelona blandt andre store profiler.

DERFOR SKIFTER HAN: Zlatan Ibrahimovic er 33 år gammel og hans kontrakt udløber næste sommer. Hvis den svenske angrebsstjerne skal prøve sig selv af i en ny klub, skal det være snart, hvis han fortsat skal kunne levere på topplan.

Der har været spekuleret i, om Zlatan ville til en Premier League-klub for at kunne have krydset alle de store ligaer af på cv’et. I maj måned blev Zlatan kædet sammen med Chelsea FC med José Mourinho i spidsen.

KONKLUSION: Du ved aldrig 100 % hvor du har Zlatan Ibrahimovic. Han er kendt for at være en spontan spiller, så hvis den rette klub tilbyder sig i dette transfervindue, kan Zlatan være væk førend du aner. Dog virker det ikke oplagt lige nu, hvem han skulle skifte til.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE