Arda Turan: Jeg vil forlade Barca nu

0

Arda Turan: Jeg vil forlade Barca nuFC Barcelonas tyrkiske midtbanespiller, Arda Turan, er træt af manglende spilletid. Derfor vil han væk fra klubben nu.

Tilbage i sommeren 2015 købte FC Barcelona Arda Turan hos ligarivalerne Atletico Madrid.

I den første sæson for Barca fik Turan fint med spilletid, men under Ernesto Valverde er han ikke blevet foretrukket.

30-årige Turan er træt af den manglende spilletid, og derfor vil han søge nye græsgange. Galatasaray og AS Monaco skulle være blandt de største bejlere.

“Jeg vil væk herfra nu. Barcelona er den største klub i verden, og det kommer ikke til at ændre sig, men jeg ved at tiden er inde til at træffe denne beslutning,” siger Arda Turan til det tyrkiske medie Fanatik, og han fortsætter:

“Jeg er stolt af at være her, men jeg kan ikke se min situation ændre sig i fremtiden. Jeg har andre muligheder, som jeg ønsker at forfølge, da jeg gerne vil spille fast på dette tidspunkt i min karriere.”

Turan har endnu ikke spillet én eneste kampe for Barca i indeværende sæson.

Medie: Real-præsident vil købe ex-Barca-spiller
Officielt: FCK får Wiggen tilbage som assistent

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE