Århus Elite: Minus på 15,3 mio. kr.

0

Århus Elite: Minus på 15,3 mio. kr.Århus Elite, som er selskabet bag AGF, har præsenteret et underskud på 15,3 millioner kroner for 2011/2012-sæsonen.

Århus Elite A/S har i dag præsenteret sin årsrapport for 2011/2012-sæsonen, og resultatet på minus 15,3 millioner kroner betegnes som utilfredsstillende, på trods af, at der er tale om fremgang i forhold til 2010/2011, hvor resultatet lød på minus 34,8 millioner kroner.

“Fremgangen kan tilskrives flere forhold. Omsætningen er steget med 24,8 mio. kr. til 96,8 mio. kr. Stigningen skyldes en markant forøgelse i omsætningen i AGF-forretningen vedrørende sponsorindtægter, tv-penge, entré, bodsalg og merchandise i forhold til året før. Dette relaterer sig dels til, at AGF i 2011-12 var i Superligaen og i 1. division året før, dels til professionaliseringen af den kommercielle og sportslige sektor gennem de seneste år,” meddeler klubbens i en pressemeddelelse, og fortsætter:

“Trods vanskelige markedskonjunkturer er det lykkedes at holde omsætningen i NRGi Park & Arena på samme niveau som sidste år. Men høje driftsomkostninger på faciliteten gør det fortsat ikke muligt at skabe et positivt resultat i denne forretning.”

Selskabet bag AGF oplyser derudover, at bestyrelsesformand Torben Bjerre-Madsen ikke genopstiller. I stedet er næstformand Lars Fournais indstillet til at blive valgt til ny bestyrelsesformand.

Forventningerne til 2012/2013-sæsonen lyder på, at man forventer en fortsat reduktion af underskuddet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE