Rasmus Bernth Jensen er redaktør og bestyrelsesmedlem for Arsenal Denmark. Her fortæller han, hvordan han ser Arsenals sommer-transfervindue.
Fodbold-transfers.dk har interviewet Rasmus Bernth Jensen fra Arsenal-fansiden Arsenal.dk.
Han regner med at Arsené Wenger tager checkhæftet frem og henter i hvert fald to klassespillere. Den ene må meget gerne være Lyons 24-årige angriber, Alexandre Lacazette.
Hvad er dine forventninger til sommerens transfervindue?
“Mine forventninger er at der bliver handlet minimum to klassespillere ind (ligesom Özil og Sanchez). Nu er Cech i hus, og det er en klar forstærkning af den position.”
Hvor bør klubben især styrke holdet og med hvem?
“I den ideelle verden ser jeg gerne en DM og en rigtig klasse angriber der er god for + 15 mål pr. sæson.”
Hvem skal klubben skille sig af med – hvis nogen?
“Flamini, Podolski, en af målmændene (Szczesny eller Ospina).”
Hvis du havde frit valg på alle hylder til at købe en spiller til klubben. Hvem skulle det så være og hvorfor?
“Hvis jeg ser bort fra Messi og Ronaldo, så er mit valg Alexandre Lacazette. Han er klasse, stadig ung og fuld af mål – han vil passe perfekt ind.”
Hvordan bør start-11’eren se ud efter sommerens transfervindue?
“Cech, Monreal, Koscielny, Gabriel, Bellerin, Coquelin, Ramsey, Özil, Alexis, Lacazette, Walcott.”
Hvis du kunne hente en profil tilbage på holdet. Hvem skulle det så være?
“Nuværende spillere: Cesc – han er bare for god. Og mit hjerte bløder når jeg ser ham i Chelsea-trøjen. Havde jeg frit valg på alle hylder, så Thierry Henry – den bedste spiller i trøjen nogensinde, og han kæmpede r*ven ud af bukserne hver eneste gang.”
Hvad er din holdning til fodboldens udvikling, når vi kigger på lønninger og transfersummer?
“Jeg håber Financial Fair Play får en indvirkning, men jeg tvivler. Jeg spår at lønningerne, og salgspriserne vil stige og stige – og om fem år ser vi de bedste spillere tjene 5.000.0000,- om ugen.”