Arsenals polske målmand, Wojciech Szczesny, er tæt på et skifte til AS Roma på en lejeaftale. Det bekræfter Arsene Wenger.
Arsenal har i dette transfervindue hentet rutinerede Petr Cech i Chelsea, og det har presset Wojciech Szczesny tilbage i målmandskøen.
Herfor er polakken nu tæt på at forlade London-klubben til fordel for AS Roma, men der er kun tale om et på gensyn og ikke et farvel, fortæller manager, Arsene Wenger.
”Wojciech Szczesny er ikke med, fordi han måske skal til Roma på en lejeaftale. Aftalen er stort set klar – kun papirarbejdet mangler, men så længe, det ikke er i mål, kan alt ske,” siger franskmanden til Football Italia og understreger, at han har høje tanker om målmanden:
”Han har en fremtid her. Jeg har høje tanker om ham, og han er allerede meget erfaren.
25-årige Wojciech Szczesny står noteret for 181 kampe for Arsenal og 23 A-landskampe for Polen.