Det engelske transfervindue lukker på tirsdag, og Arsenal-manager Arsene Wenger vil ikke udelukke, at Londonklubben når at hive en kanin op af hatten.
Arsenal har ikke været særlig aktive på transfermarkedet denne sommer. Arsene Wenger har begået en vigtig handel i Chelseas Petr Cech, men ellers har der været stille omkring Emirates.
Det er dog ikke sikkert, det bliver ved med at være så vel. Arsene Wenger fortæller, at Arsenal holder alle muligheder åbne de sidste dage af transfervinduet:
“Vi er åbne og er stadig aktive på transfermarkedet. Hvis vi finder en exeptionel spiller, vil vi gå efter ham. I øjeblikket ved jeg dog ikke, om der vil ske noget eller ej,” fortæller den rutinerede Arsenal-manager til det engelske medie Express.
Ifølge tabloidmediet StarSport følger Arsenal bl.a. Leicesters Riyad Mahrez tæt. Mahrez har haft en forrygende sæsonstart, hvilket skal have vækket Wengers interesse i kantspilleren.
Det spanske medier Fichajes skriver, at Arsenal stadig jagter Paris Saint-Germains Edison Cavani. Det forventes dog, at PSG vil kræve helt op til 450 millioner kroner for angriberen.