
Foto: shutterstock.com
Real Madrid vil ifølge den spanske sportsavis, AS, benytte Nike som medspiller til at sikre indkøbet af Paris Saint-Germain-stjernen Neymar.
Nike sponsorer i forvejen Neymar, og de ønsker at blive trøjesponsor i Real Madird, som har Adidas som sponsor.
Real Madrid og Adidas var ellers i forhandlinger tidligere, hvor tyske Der Spiegel i efteråret erfarede, at parterne var enige om en aftale, der med tilbagevirkende kraft fra 2015 og frem til 2024 skulle indbringe Real Madrid 100 millioner euro årligt. Kontrakten er dog aldrig underskrevet, og derfor vil Nike nu overtog sponsoratet.
På trods af at Reals aftale med Adidas løber til 2020, så er det tidligere set, at en stor klub har fået ophævet kontrakten før tid.
Det skete med Chelsea i oktober måned 2016, hvor de havde hele seks år tilbage af aftalen med netop Adidas. London-klubben indgik i stedet en aftale med Nike, der var gældende frem til 2032 og gav en årlig indtægt på 66,3 millioner euro, mens det kostede omkring 45 millioner euro at ophæve samarbejdet med Adidas før tid.
Nike skulle være parat med et tilbud, der ligger sig op af den aftale som ærkerivalerne FC Barcelona har med dem. Den lyder på 105 millioner euro årligt plus variabler på 50 millioner euro.
Men herudover skulle Nike altså også være klar med en sum, som vil gøre det muligt for Real Madrid at købe Neymar fri af PSG.