Real Madrid vil angiveligt sælge seks af klubbens nuværende spillere, mens de vil hente syv nye forstærkninger til holdet.
Real Madrids svingdør kommer til at kræve ekstra smørelse i løbet af sommerens transfervindue, hvis man skal tro rygterne.
Den spanske avis AS skriver, at Real Madrids cheftræner José Mourinho er i færd med planlægningen til næste sæson.
Transferplanen skulle efter sigende være, at portugiseren vil hente syv nye spillere til truppen, mens han vil sælge seks spillere.
På målmandsposten har den erfarne Iker Casillas brug for udfordring, og her menes Mourinho at have et godt øje til 19-årige Thibaut Courtois.
På højre back-positionen skal Arbeloa have en backup, og cheftræneren ønsker en talentfuld spiller på denne post.
Carvalho meldes ude af midterforsvaret, mens også Raúl Albiols fremtid hænger i en tynd tråd. Derfor vil klubben sandsynligvis også hente en ny centralforsvarer.
På midtbanen vil Real blive forstærket af to spillere. En central midtbanespiller, hvor Javi Martínez ligner en oplagt kandidat, mens man også ønsker en backup for Ángel di María.
I angrebet er der blevet sået tvivl om Higuaíns fremtid i klubben. Han er flere gange blevet kædet sammen med et klubskifte.
Men Mourinho har øjensynligt kun planer om at hente en ny angriber, hvis argentineren søger nye græsgange. Her kunne Manchester Citys Sergio Agüero være et muligt bud på en erstatning.
Oversigt – Seks spillere væk – Syv spillere ind:
Spillere i farezonen:
Carvalho
Albiol
Lass
Altintop
Kaká
Higuaín
Spillere på vej til kongeklubben:
Courtois
Carvajal
En central forsvarer
Javi Martínez
Lucas Moura
Agüero
Eden Hazard