Dortmunds stjerne Pierre-Emerick Aubameyang bekræfter, at han har modtaget et stort tilbud denne sommer.
Borussia Dortmunds angrebsprofil Pierre-Emerick Aubameyang er også denne sommer blevet kædet sammen med flere klubber.
Hovedpersonen selv afslører nu, at han har afvist et stort tilbud fra en kinesisk klub.
“Det er rigtigt, at jeg har modtaget et tilbud fra Kina. Men jeg tror, at kineserne har haft svært ved at komme med et ordentligt bud til Dortmund,” fortæller siger Aubameyang til Welt am Sonntag og fortsætter:
“Jeg mener ikke, at der er lige så professionelle forhold i Kina som i Europa, men det er kun normalt, at man tænker over det, når man bliver tilbudt så mange penge.”
“Jeg ved, at mange mennesker siger, at man ikke skal tage til Kina, da det vil være et skridt tilbage. Men jeg tror også, at alle ville overveje det, hvis de modtage så stort et tilbud.”
Dortmund gav for nogle uger siden udtryk for, at et salg af 28-årige Pierre-Emerick Aubameyang ikke ville ske denne sommer.