
Foto: Manchester United
Den tidligere Chelsea-manager Andre Villas-Boas afviser at hente 29-årige Falcao til Zenit, men indrømmer at de prøvede at hente colombianeren i sommers.
Radamel Falcao, der er på lån i Chelsea fra AS Monaco, har heller ikke i denne sæson fundet fordums styrke, efter det blot er blevet til ét mål i 10 kampe.
Det har fået flere medier til at rapportere at Zenit Skt. Petersborgs manager Andre Villas-Boas ønsker at hente Falcao til Rusland, men det afviser den 38-årige portugiser nu.
“Nej, jeg har ikke haft kontakt til José (red. Mourinho). Spilleren hører til i Chelsea, på lån fra Monaco,” siger Villas-Boas til Zenits hjemmeside, og fortsætter:
“Det er svært at få sådan en type spiller til Rusland, med de regler vi har her.”
“Vi forsøgte at hente ham i sommers, forud for sæsonstarten, men så blev reglerne ændret en uge før sæsonstarten.”
“Vi kan ikke hente ham, på grund af reglerne, og fordi vi ikke har plads,” sluttede Andre Villas-Boas.
De regelændringer Villas-Boas henviser til er en regelændring det russiske fodboldforbund (RFU), som blev gennemført i Juli.
Zenit hentede istedet Artyom Dzyuba, der er noteret for 11 mål indtil videre i sæsonen.
Og med Artyom Dzyuba er der ikke plads til Falcao, blandt andet på grund af den løn som Falcao efterspørger.
“Vi har Dzyuba, han har lige scoret to mål og er i fremragende form både for klub- og landshold og han fortjener respekt.”
“På grund af begrænsningerne kan vi ikke hente Falcao, og så er hans løn enorm. De financielle regler vedtaget er Hr. Mutko (red. Ruslands Sportsminister Vitaly Mutko), og derfor er det umuligt.”
29-årige Radamel Falcao er på lån i Chelsea resten af sæsonen, og har foreløbig spillet 10 kampe for London-klubben.
Før denne sæson var han på lån i Manchester United, hvor han spillede 29 kampe, men blot scorede fire mål.