Avis: AC Milan har EM-dansker højt på listen

0
Avis: AC Milan har EM-dansker højt på listen

Foto: Shutterstock

Serie A-storklubben AC Milan er på jagt efter en ny midtbanespiller, og i den forbindelse har man udset sig Pierre-Emile Højbjerg fra Tottenham.

Pierre-Emile Højbjerg har bare 12 måneder tilbage af sin kontrakt med Tottenham, og meget tyder på et exit.

Igennem længere tid har han været rygtet kraftigt væk fra Spurs, hvor destinationer som Atletico Madrid og Juventus er blevet nævnt.

Og nu melder en ny bejler sig på banen.

Det drejer sig om AC Milan, som ifølge Corriere dello Sport har 28-årige Højbjerg højt på ønskelisten denne sommer.

Danskeren skulle koste i omegnen af 150 millioner kroner, og det vil være en relativt billig løsning for Serie A-kæmpen.

I sidste sæson optrådte Højbjerg alt i alt 39 gange for Tottenham, hvor han dog hverken lavede mål eller assists.

Den centrale midtbanespiller står dertil noteret for 78 kampe og ti mål for det danske landshold.

Medie: Real-emne har også Liverpool-interesse
Medie: United-transfermål vil til Bayern München

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE