Avis: Ajax-bud er blevet afvist af Viborg FF

0

Avis: Ajax-bud er blevet afvist af Viborg FFViborg FF har valgt at afvise Ajax’ bud på højrebacken Anton Gaaei, som hollænderne har budt omkring 19 millioner kroner for. Det skriver B.T.

Den hollandske storklub Ajax er på jagt efter Viborg FF-kometen Anton Gaaei, men han er ikke nem at få fingrene i.

B.T. skriver således, at Superliga-klubben har takket nej til Ajax’ seneste bud på forsvareren, der lyder på 2,5 millioner euro.

Det svarer til i omegnen af 19 millioner danske kroner, men det er altså ikke nok til, at Viborg FF vil slippe Gaaei.

Backens prisskilt skulle efter sigende lyde på mellem 30 og 40 millioner kroner, og ifølge B.T. er Ajax derfor fortsat et stykke fra.

Forhandlingerne skulle nu fortsætte, da Ajax ikke har opgivet at hente den talentfulde forsvarsspiller.

20-årige Anton Gaaei har fået sin fodboldopdragelse i Viborg FF, hvor hans nuværende kontrakt gælder frem til sommeren 2026.

Han står noteret for 47 kampe for klubbens førstehold.

Avis: Spansk stjernefrø vil væk fra FC Barcelona
Officielt: Engelsk klub henter Mukairu i FCK

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE