Officielt: Viborg sikrer sig målfarlig angriber

0

Officielt: Viborg sikrer sig målfarlig angriberViborg FF har været på transfer-togt i USA, hvor de har sikret sig papirer på den målfarlige angriber Roald Mitchell.

23-årige Roald Mitchell har bombet mål på samlebånd for New York Red Bulls’ andethold.

Han har scoret 23 mål og leveret syv oplæg i 39 kampe for andetholdet.

Nu skal angriberen, der også spiller på Trinidad og Tobagos landshold, forsøge at overføre målfarligheden til Superligaen.

Viborg FF har nemlig lejet angriberen for resten af sæsonen.

Lejekontrakten rummer en købsoption.

“Vi ser en spændende angriber, der som type har de kvaliteter, vi søger i en 9’er, da han er fysisk stærk, har fart, er atletisk og god med ryggen mod mål. Han har vist sig som en målscorer, og vi ser et godt match i måden, vi spiller på.”

“Vi tror på, at han kan komme til at udfolde sit store potentiale her,” siger Viborg FF’s fodbolddirektør Mads Agesen til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Samtidig har han en ydmyg personlighed og har udvist et kæmpe ønske om at komme hertil, så vi glæder os til at få ham ind i truppen og se ham i den grønne trøje.”

For New York Red Bulls’ førstehold har han spillet seks kampe uden mål til følge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE