Avis: Anderlecht tæt på Dolberg til billig pris

0
Avis: Anderlecht tæt på Dolberg til billig pris

Foto: Shutterstock

Den belgiske klub Anderlecht er tæt på at købe Kasper Dolberg til en yderst billig pris i forhold til, hvad Nice betalte for ham.

Franske Nice lagde over 150 millioner kroner på bordet for Kasper Dolberg for fire år siden.

Nu rygtes han væk fra klubben til en markant lavere transfersum.

Ifølge den belgiske avis Het Laatste Nieuws skulle belgiske Anderlecht være tæt på den danske angriber.

Anderlecht er ledet af danskerne Jesper Fredberg som sportsdirektør samt Brian Riemer som cheftræner

Avisen skriver, at Anderlecht kan købe Dolberg til en spotpris på bare 4,5 millioner euro, hvilket svarer til 33,5 millioner kroner.

Altså omkring fem gange mindre end hvad Nice købte ham for i sin tid.

25-årige Dolberg står noteret for 85 kampe, 24 scoringer og syv assists for Nice.

I sidste sæson var han udlejet til først spanske Sevilla og dernæst tyske Hoffenheim. Ingen af opholdene blev dog nogen nævneværdig succes for danskeren.

I Sevilla spillede han otte kampe uden at score. Han fik dog leveret en enkelt assist.

For Hoffenheim kom Dolberg i aktion i 14 kampe med to scoringer til følge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE