Manchester United-danskeren, Anders Lindegaard, er havnet på blokken i de franske Le Championnat-klubber, Rennes og St. Etienne.
Anders Lindegaard er ikke i nærheden af en startplads i Manchester United, hvorfor manager, Louis van Gaal, også har bedt danskeren om at finde sig en ny arbejdsgiver.
Og umiddelbart er det ikke tilbud, keeperen mangler. I hvert fald skriver Ekstra Bladet, at både Rennes og St. Etienne fra den franske Le Championnat skulle have set sig lune på ham.
Også en stor tyrkisk klub og flere engelske hold har bemærket 31-årige Anders Lindegaards situation på Old Trafford, skriver avisen.