
Foto: Shutterstock
Den 22-årige engelske landsholdsspiller, Jude Bellingham, har overordnet set haft en glimrende første tid i Real Madrid, men nu har han tiltrukket sig interesse fra Premier League, hvor Chelsea vil hapse ham.
Siden skiftet fra Borussia Dortmund til Real Madrid i sommeren 2023 har 22-årige Jude Bellingham præsteret på et yderst højt niveau.
Især englænderens første sæson var formidabel hos Los Blancos, hvor han scorede imponerende 19 gange og lavede seks assists i La Liga.
Tiden i Real Madrid kan dog muligvis snart være forbi, da et skifte til Premier League angiveligt lurer.
Det skriver den spanske avis, Fichajes.
For avisen nævner, at den 22-årige engelske midtbane-profil har tiltrukket sig interesse fra Chelsea, som vil have fingrene i ham.
Konkret berettes der om, at Chelsea er klar til at betale hele 150 millioner euro for Bellingham, hvilket er omtrent 1,12 milliarder kroner.
Bellinghams kontrakt med Real Madrid udløber i sommeren 2029.