Frank Arnesen vil lokke Michael Laudrup til sin nye græske klub PAOK som træner i den kommende sæson.
Frank Arnesen blev forleden præsenteret som sportsdirektør i PAOK, og danskerens første opgave er at finde en ny træner til den græske storklub.
Ifølge Ekstra Bladet pønser Arnesen herfor på at lokke en landsmand og ex-Landsholdskammerat til Grækenland, nemlig Michael Laudrup.
Således skriver avisen, at den danske sportsdirektør skulle have fået grønt lys af bestyrelsen til at ansætte Laudrup som PAOK’s træner for den kommende sæson.
Michael Laudrups kontrakt med Qatar-klubben Lekhwiya udløber efter denne sæson.