Avis: Arsenal er klar med gigant-bud på Rice

0
Avis: Arsenal er klar med gigant-bud på Rice

Foto: Shutterstock

Arsenal er klar til at byde 90 millioner pund på West Ham-kaptajnen Declan Rice, hvilket svarer til svimlende ca. 770 millioner kroner. Det melder Daily Mail.

Declan Rice har længe været en bærende spiller for London-klubben West Ham, hvor han også er holdets anfører.

Midtbanespilleren er desuden en fast bestanddel af det engelske landshold, og hans præstationer har udmøntet sig i massiv interesse.

Især Arsenal skulle være opsatte på at købe ham til sommer, og nu forlyder det, at de er klar med et monsterbud.

Daily Mail kan således berette, at Mikel Arteta og co. er klar til at byde 90 millioner pund på Declan Rice.

Det svarer til i omegnen af svimlende 770 millioner kroner.

Avisen skriver desuden, at Arsenal har et samlet transferbudget på 200 millioner pund, hvilket svarer til ca. 1,7 milliarder kroner.

Foruden 24-årige Rice skulle også Brighton-profilen Moisés Caicedo være højt på Arsenals ønskeliste.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE