Avis: Arsenal vil byde stort på Leicester-profil

0
Avis: Arsenal vil byde stort på Leicester-profil

Foto: Shutterstock

London-storklubben Arsenal planlægger at afgive et stort bud på den 24-årige Leicester-profil James Maddison. Det skriver den engelske avis Daily Star. 

I den forgangne sæson sprudlede Arsenals offensiv ikke just i Premier League, hvor det ofte var svært for The Gunners at lirke modstanderens forsvar op.

Derfor skal Mikel Arteta og co. have hentet nogle kreative kræfter ind i dette transfervindue, og her har en lang række navne været nævnt.

Det gælder blandt andet den engelske Leicester-profil James Maddison, som også tidligere har været sat i forbindelse med Arsenal.

Avisen fra Daily Star melder, at The Gunners planlægger at afgive et stort bud på den offensive midtbanespiller i løbet af de kommende uger.

Maddison har længe været en vigtig profil på det stærke Leicester-mandskab, som senest endte på en 5. plads i Premier League.

Offensivspilleren står desuden noteret for en enkelt landskamp for England, hvor han debuterede tilbage i 2019.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE