
Foto: Shutterstock
Den engelske London-klub, Chelsea, har set sig ganske lun på den 25-årige argentiner, Julian Alvarez, der imponerer i Atletico Madrid, og The Blues vil byde stort på den argentinske landsholdsangriber.
Han har uden tvivl været en af Atletico Madrids største profiler for Diego Simeone i både denne sæson, men også i sidste sæson.
Siden skiftet fra Manchester City til Atletico Madrid har den 25-årige Julian Alvarez scoret hele 38 kasser i blot 72 kampe.
Tiden i Spanien kan dog snart være forbi, da et skifte tilbage til Premier League angiveligt lurer.
Det skriver den spanske avis, Fichajes.
For avisen nævner, at den 25-årige argentinske skarpretter har tiltrukket sig interesse fra Chelsea, som vil byde stort på ham.
Konkret berettes der om, at Chelsea vil stå klar med op til 150 millioner euro, som svarer til cirka 1,12 milliarder kroner.
På landsholdet har Alvarez præsteret at score 13 gange i 49 opgør.
Alvarez’ kontrakt med Atletico Madrid udløber i sommeren 2030.