Avis: Arsenal vil købe mexicansk VM-juvel

0
Avis: Arsenal vil købe mexicansk VM-juvel

Foto: Shutterstock

Den blot 17-årige Gilberto Mora gjorde sig ganske godt bemærket under det netop overståede VM, og derfor lurer et skifte nu til Arsenal, som vil have fingrene i ham.

Et klubskifte for den 17-årige mexicaner, Gilberto Mora, kan muligvis være på trapperne.

For offensiv-spilleren, der til dagligt spiller i den mexicanske klub, Club Tijuana, kan nu stå foran et skifte til toppen af den engelske Premier League.

Det skriver avisen, El Porvenir.

El Porvenir nævner nemlig, at den purunge midtbane-spiller har tiltrukket sig interesse fra Arsenal, som meget gerne vil skrive kontrakt med ham.

Helt konkret berettes der om, at Club Tijuana forlanger Moras frikøbsklausul på 21,2 millioner pund, hvilket omtrent svarer til 187 millioner danske kroner.

Arsenal menes at føre kapløbet om Mora, som dog også er på ønskelisten hos Real Madrid, FC Barcelona, Liverpool, Dortmund og Benfica.

I den mexicanske liga, Liga MX Apertura, har Mora indtil videre scoret fem kasser og leveret en assist i syv kampe.

Moras kontrakt med Club Tijuana udløber i sommeren 2029.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE