Arsenals manager Arsène Wenger vil hente nye forstærkninger ind i sommerens transfervindue. Det betyder afsked med seks spillere.
Arsenal har ikke udvist fordoms styrke i denne sæson, så derfor skal der ske noget drastisk til sommer, når transfervinduet åbner igen.
Klubbens franske manager, Arsène Wenger, skulle angiveligt være opsat på at hente to nye, store profiler til holdet samt forlænge kontrakten med angrebsstjernen Robin van Persie.
Derfor er Wenger også nødt til at foretage en udrensning i truppen. Ifølge Daily Mail vil han skille sig af med seks spillere, heriblandt danske Nicklas Bendtner.
Strategien skulle være, at sælge de spillere, som får en stor hyre, men som ikke lever op til deres tunge løn.
Det gælder spillerne Andrey Arshavin, Marouane Chamakh, Sebastien Squillaci, Denilson, Carlos Vela og altså Nicklas Bendtner, som for tiden er udlejet til Sunderland.
Disse seks spillere koster årligt over 200 millioner kroner i lønninger for klubben.
2 kommentarer
Syntes det lyder fornuftigt, men håber så det ordenligt køb der bliver købt ind! 🙂
Ja vi kan kun håbe på, at de får købt nogle ordentlige spillere ind igen, da det er nogle gode spillere de vil skille sig af med.