Den argentinske Chelsea-profil Enzo Fernández har angiveligt tilbudt sig selv til storklubben FC Barcelona. Det skriver den spanske avis Sport.
For nogle dage siden forlød det, at Enzo Fernández ikke er helt tilfreds med tilværelsen i Chelsea, og at han derfor ønsker et exit.
Og nu skriver Sport, at den argentinske landsholdsspiller har tilbudt sig selv til en spansk storklub.
Det drejer sig efter sigende om FC Barcelona, som Enzo altså skulle have henvendt sig til.
I midtugen fejrede midtbanespilleren imidlertid en scoring mod Aston Villa ved at signalere tæt tilknytning til Chelsea.
Det peger i en anden retning end meldingen fra Sport, der altså mener at vide, at argentineren vil væk fra London-klubben.
I denne sæson har Enzo Fernández samlet set optrådt 29 gange for The Blues, hvor det er blevet til seks mål og et oplæg.
Hans kontrakt med klubben løber helt frem til sommeren 2031.