
Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo
Real Madrid meldes interesserede i Manchester City-stjernen Erling Haaland i 2025, og nu har også FC Barcelona meldt sig på banen i kampen om angriberen.
Erling Haaland scorer mål for samlebånd for Manchester City, hvor han har været en enorm succes siden skiftet i 2022.
Det har tiltrukket sig interesse fra én af verdens største adresser i form af Real Madrid, og nu melder deres rivaler sig ind i kampen.
Mundo Deportivo skriver således, at FC Barcelona har Erling Haaland øverst på transferlisten i sommeren 2025.
Ifølge avisen har Barca udset sig nordmanden som den ideelle afløser for Robert Lewandowski, der ikke bliver yngre.
Spørgsmålet bliver formentlig, om klubbens økonomiske situation tillader en signing som Manchester City-stjernen.
I denne sæson har Haaland samlet set spillet 34 kampe for City, hvor det er blevet til 29 scoringer og seks assists.
Den 23-årige angriber har kontrakt med City til 2027.