Robert Lewandowski har kontrakt med FC Barcelona til sommeren 2026, men en klausul i aftalen gør det muligt for klubben at skille sig af med ham i 2025.
Tilbage i sommeren 2022 var FC Barcelona på rov i Bayern München, hvor man sikrede sig Robert Lewandowski.
Siden da har den polske landsholdsstjerne været en succes i den spanske storklub, men han er efterhånden fyldt 35 år.
Lewandowskis kontrakt løber til sommeren 2026 med option på yderligere et år, og til den tid vil han være næsten 39 år.
Men Barca kan allerede skille sig af med ham i 2025.
Det skriver Sport, som kan berette, at stjerneangriberens kontrakt indeholder en særlig klausul, der gør dette muligt.
Barca har således mulighed for at afskibe polakken allerede om halvandet år, hvis de ønsker det.
I denne sæson har Robert Lewandowski alt i alt optrådt 16 gange for storklubben, hvor det er blevet til otte mål og fire oplæg.