Avis: Barca vil erstatte stopper med Chelsea-profil

0
Avis: Barca vil erstatte stopper med Chelsea-profil

Foto: Shutterstock

FC Barcelona-stopperen Ronald Araujo bliver rygtet kraftigt væk fra klubben, og som erstatning vil La Liga-giganten hente Cesar Azpilicueta.  

Den spanske Chelsea-forsvarer Cesar Azpilicueta har mindre end seks måneder tilbage af sin kontrakt med The Blues, som han derfor kan forlade kvit og frit til sommer.

Og det er på ingen måde gået ubemærket hen i den catalanske storklub FC Barcelona, for her vil man nemlig hente spanieren.

Avisen Mundo Deportivo beretter, at Barca har udset sig Chelsea-kaptajnen som erstatning for Ronald Araujo, der bliver rygtet kraftigt til andre adresser.

Blandt andre har Manchester United og Manchester City været meldt ude efter ham, og Barca skal derfor have fundet en fuldgod erstatning.

Her vil 32-årige Azpilicueta altså være et oplagt bud, idet han står til at kunne hentes gratis i den kommende sommers transfervindue.

Cesar Azpilicueta har været i Chelsea siden helt tilbage i sommeren 2012.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE