Evertons ledelse er meget interesseret i at få forlænget med midtbaneprofilen Ross Barkley. Derfor har man tilbudt et stort kontrakttilbud.
Everton-midtbaneprofilen Ross Barkley kan være i færd med sin sidste sæson for klubben. Hans nuværende kontrakt løber frem til sommeren 2018.
Avisen Daily Telegraph skriver, at Evertons ledelse har tilbudt Barkley en ny kontrakt, der vil indbringe ham en ugeløn på godt 880.000 kroner.
Hvis den engelske midtbanespiller ikke underskriver dette kontraktudspil, vil han blive solgt i sommerens transfervindue.
23-årige Ross Barkley har blandt andre været kædet sammen med Tottenham Hotspur.