
Foto: Shutterstock
Den sydkoreanske forsvarsspiller, Kim Min-Jae, har ikke haft den bedste tid i FC Bayern München, og derfor lurer et skifte nu til den italienske Serie A, hvor AC Milan meldes yderst interesseret.
I denne sæson er det kun blevet til ni kampe for Bayern München i Bundesligaen for den 29-årige sydkoreanske midtstopper, Min-Jae Kim.
Siden skiftet fra Napoli til Bayern München i sommeren 2023 har den 29-årige sydkoreaner præsteret at repræsentere den sydtyske mastodont 96 gange.
Tiden med Allianz Arena som hjemmebane kan dog snart være forbi, da et skifte til Italien angiveligt lurer.
Det skriver den italienske avis, La Gazetta Dello Sport.
For avisen nævner, at den 29-årige midtstopper har tiltrukket sig interesse fra AC Milan, som vil have fingrene i ham.
Konkret berettes der om, at en lejeaftale først kan komme på tale, og her forlanger AC Milan, at Bayern bidrager med at betale spillerens løn.
Min-Jae Kims kontrakt med Bayern München udløber i sommeren 2028.