
Foto: Shutterstock
Chelsea og Liverpool er ude efter Moisés Caicedo, og nu har Brighton advaret klubberne om, at man kun vil sælge for et tårnhøjt beløb. Det skriver Metro.
21-årige Moisés Caicedo er en stor profil i såvel Brighton som på det ecuadorianske landshold, og det har affødt stor interesse.
Især Liverpool og Chelsea har været meldt interesserede i den unge midtbanespiller, men han bliver ikke billig.
Metro skriver således, at Brightons administrerende direktør, Paul Barber, har meddelt klubberne, at prisen er meget høj.
Han skulle efter sigende have gjort det klart, at kun et enormt beløb vil være nok til at sikre sig Caicedo.
Der kan dermed være lagt op til en budkrig mellem de to storklubber, hvis de for alvor er ude efter ham.
I denne sæson har Moisés Caicedo spillet 16 kampe i Premier League, hvor det er blevet til et mål og en assist.