Avis: Brøndby forhandler med Larsson

0
Avis: Brøndby forhandler med Larsson

Foto: Unisport

Ifølge BT er Brøndby i øjeblikket i forhandlinger med klubbens tidligere profil og anfører Johan Larsson. Økonomien skiller dog fortsat de to parter.

Ved årsskiftet sidste år stoppede Johan Larsson i Brøndby efter fire succesfulde sæsoner i den blå-gule trøje.

Nu kan Brøndbys tidligere anfører dog være på vej tilbage til vestegnsklubben. I hvert fald skriver BT, at de to parter i øjeblikket forhandler omkring en kontrakt.

Ifølge BT er Larssons lønkrav dog en udfordring, da han angiveligt kræver 550.000 kr. om måneden, hvilket Brøndby ikke er klar til at betale.

Brøndby håber dog fortsat, at de kan nå til enighed med 29-årige Larsson, som efter sigende selv ønsker at skifte til Brøndby.

Det seneste halve år har Larsson spillet i franske Guingamp, hvor han dog ikke var i nærheden af klubbens start-11’er.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE