Avis: Brøndby har sikret sig svensk keeper

0
Brøndby IF

Foto: Shutterstock

Superliga-klubben Brøndby køber den svenske Odd-målmand Leopold Wahlstedt, som man betaler fire millioner kroner for. Det skriver Ekstra Bladet.

For nylig valgte Brøndby at sælge førstekeeperen Mads Hermansen til engelske Leicester, og siden har man jagtet en erstatning.

Og ifølge Ekstra Bladet har klubben fra Vestegnen nu fundet en afløser for Hermansen.

Avisen kan således berette, at BIF køber 24-årige Leopold Wahlstedt fri af sin kontrakt med Odd i Norge.

Prisen lyder på i omegnen af fire millioner kroner for målmanden, skriver Ekstra Bladet.

Skiftet skulle være lige op over, og kun det obligatoriske lægetjek samt en underskrift skulle mangle, før transferen bliver en realitet.

Leopold Wahlstedt skriver efter sigende under på en treårig kontrakt, der altså vil gælde frem til sommeren 2026.

Brøndby er tidligere blevet kædet sammen med Viborg FF-målmanden Lucas Lund, men den handel endte med at gå i vasken.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE