Ifølge lokalvisen Bristol Post er Brøndby interesseret i at hente den unge svenske angriber Gustav Engvall fra Bristol City.
Brøndby har fra næste sæson sikret sig angriberen Mikael i Uhre i SønderjyskE.
Men måske er de danske vicemestre alligevel på jagt efter yderligere forstærkninger til angrebet. Således skriver lokalavisen Bristol Post, at Brøndby er en af bejlerne til at hente den svenske angriber Gustav Engvall.
Den 21-årige svensker spiller til dagligt i Bristol City, hvor han har haft mere end svært ved at tilkæmpe sig spilletid.
Ifølge Bristol Post er græske Panathinaikos også interesserede i at få fat i Engvall, som i sidste sæson var udlejet til svenske Djurgården.