Ifølge Ekstra Bladet er Brøndby klar til at firdoble Lebogang Phiris løn for at få den sydafrikanske midtbanespiller til at blive i klubben.
Til sommer har Lebogang Phiri kontraktudløb med Brøndby, og det har i et stykke tid lignet et exit for sydafrikaneren.
Men nu er der måske noget, der tyder på, at Phiri alligevel bliver i Brøndby. I hvert fald skriver Ekstra Bladet i dag, at vestegnsklubben er klar til at tilbyde Phiri en stor lønforhøjelse.
Helt præcist er Brøndby klar til at firdoble Phiri nuværende løn, som ifølge Ekstra Bladet vil betyde, at den teknisk stærke midtbanespiller vil tjene 220.000 kroner om måneden, hvis han skriver under.
Phiri har kun misset en enkelt for Brøndby i indeværende sæson.