Avis: Bundesliga-klub har budt stort på Jens Stage

0
Avis: Bundesliga-klub har budt stort på Jens Stage

Foto: Shutterstock

FC København nærmer sig et salg af Jens Stage, som en unavngiven Bundesliga-klub har budt omkring 25-30 millioner kroner på. Det skriver Ekstra Bladet. 

Det er ikke længe siden, at FC København-sportsdirektør Peter Christiansen udtalte, at FCK nok skal afskibe nogle spillere i januar, fordi truppen er for stor i øjeblikket.

Det har sat godt gang i rygtebørsen, og nu kan Superliga-storklubben være på vej til at indkassere et stort beløb for én af deres profiler.

Således skriver Ekstra Bladet, at en Bundesliga-klub har budt 25-30 millioner kroner på 25-årige Jens Stage, som har haft en stærk sæson i hovedstadsklubben.

Avisen melder ikke noget konkret om, hvilken klub der er tale om, men der skulle være interesse fra flere adresser.

Stage har spillet 27 kampe i alle turneringer for FCK i denne sæson, hvor midtbanemanden har scoret ni gange og leveret tre assists.

Danskeren har en kontrakt med FC København, der udløber i 2024.

Medie: Spurs har kontaktet Jesse Lingard-agent
Avis: Arsenal vil hente angriber i milliard-handel

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE