Avis: Chelsea fører kapløbet om Liverpool-emne

0
Avis: Chelsea fører kapløbet om Liverpool-emne

Foto: Shutterstock

Ousmane Dembélé ser ud til at forlade FC Barcelona i nærmeste fremtid, og Chelsea fører kapløbet om kantspilleren, som har været rygtet til Liverpool.

Liverpool er tyndt besat på kanterne i januar måned, hvor både Mohamed Salah og Sadio Mané er sendt på landsholdstjeneste ved Africa Cup of Nations.

Det har ført til mange spekulationer om mulige erstatninger for de to stjerner, og FC Barcelona-kanten Ousmane Dembélé har ofte været nævnt.

Men ifølge den franske avis L’Equipe er det ikke The Reds, men rivalerne fra Chelsea, der fører i ræset om Barca-spillerens underskrift.

Avisen melder, at der er bred Premier League-interesse for 24-årige Dembélé, som har kontraktudløb med Barca til sommer.

Storklubbens forsøg på at forlænge med franskmanden bliver vanskeliggjort af høje lønkrav, som også skulle være en mulig hindring for et Premier League-skifte.

Netop Chelsea og Liverpool tørnede sammen for nylig i et intenst topopgør, der endte 2-2 på Stamford Bridge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE