Avis: Chelsea har La Liga-profil som prioritet

0
Avis: Chelsea har La Liga-profil som prioritet

Foto: Shutterstock

London-storklubben Chelsea har gjort det til en prioritet at bringe den franske landsholdsspiller Jules Koundé til Stamford Bridge. Det skriver The Telegraph. 

23-årige Jules Koundé har længe været en stor profil på det stærke Sevilla-mandskab, som i skrivende stund befinder sig på 2. pladsen i La Liga.

Den franske stopper har spillet en bærende rolle for storklubben, og det er blevet bemærket af flere europæiske giganter.

Det gælder blandt andre Chelsea, og ifølge den engelske avis The Telegraph har The Blues nu gjort Koundé til en transfer-prioritet.

Premier League-topklubben har været sat i forbindelse med Sevilla-profilen ad flere omgange, og til sommer kan han altså omsider ende med at skifte.

Jules Koundé har været i Sevilla siden tilbage i sommeren 2019, hvor han rykkede til klubben fra Bordeaux i hjemlandet.

Siden da er det blevet til 116 kampe for den spanske topklub, hvor stopperen har scoret syv mål og leveret tre oplæg.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE