Den offensive midtbanespiller Dani Olmo tiltrækker sig interesse fra Premier League-topklubberne Arsenal og Manchester City. Det melder Mundo Deportivo.
Dani Olmo har været igennem en god udvikling i RB Leipzig, siden han kom til klubben fra Dinamo Zagreb tilbage i januar 2020.
Den offensive mistbanespiller har etableret sig som en profil på det tyske tophold, hvor han er fast mand på den offensive midtbane.
Og de gode præstationer er på ingen måde gået ubemærket hen, for flere af Europas topklubber har kig på ham.
Ifølge Mundo Deportivo er især Manchester City ude efter den tidligere akademispiller fra FC Barcelona, men de er ikke alene.
Arsenal skulle således også holde et vågent øje med 25-årige Dani Olmo, mens også Chelsea og Real Madrid bliver nævnt.
I indeværende sæson har Olmo samlet set optrådt fire gange for RB Leipzig, hvor det er blevet til fem mål og en assist.
Spanieren er lige nu ude med en knæskade.