
Foto: Unisport
Ifølge Daily Mail er Manchester City klar til at komme med et stort bud på Frenkie de Jong, der imponerer stort i hollandske Ajax.
Ajax råder over et rigtig lovende talent i Frenkie de Jong, og rigtig meget tyder på, at han forlader den hollandske storklub i et af kommende transfervinduer.
En række europæiske storklubber viser interesse for den 21-årige midtbanespiller, og nu melder endnu en gigant sig ind i kampen om de Jongs underskrift.
Daily Mail skriver nemlig i dag, at de engelske mestre fra Manchester City i øjeblikket planlægger et stort bud på den unge komet, som tidligere på året fik debut for Hollands A-landshold.
Ajax’ sportsdirektør Marc Overmars har tidligere afvist at sælge de Jong, før den igangværende sæson er færdigspillet, hvorfor det kan blive svært for Manchester City at hente hollænderen allerede til januar.
De Jong har spillet i Ajax siden sommeren 2015.