Avis: CL-vinderne fra Bayern lurer på Eriksen

0
Avis: CL-vinderne fra Bayern lurer på Eriksen

Foto: Shutterstock

Champions League-vinderne Bayern München er angiveligt ude efter danske Christian Eriksen, som i den grad kæmper med spilletiden i storklubben Inter. 

28-årige Eriksens ophold i Inter har ikke just været nogen dans på roser, og han har været rygtet flittigt væk derfra.

Nu melder den italienske sportsavis Tuttosport, at den danske playmaker er blevet sat i forbindelse med Champions League-mestrene fra mægtige Bayern München.

Der skulle angiveligt være snak om en byttehandel, hvor Corentin Tolisso ryger den anden vej.

Det er dog ikke den eneste mulighed ifølge avisen, som også mener, at både franske PSG og de tidligere rivaler fra Arsenal er inde i billedet.

Igen er det med byttehandler for øje, hvor Leandro Paredes fra Ligue 1-giganten kan gå den modsatte vej, eller Granit Xhaka kan blive byttet fra The Gunners.

Endvidere berettes det, at Inter selv skulle vurdere Christian Eriksen til at være ca. 225 millioner kroner værd, og at Serie A-storklubben også er åben for at udleje den danske landsholdsprofil.

Uanset hvad ser det ikke ud til, at Eriksen er i Inter efter januar-transfervinduet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE