Avis: Cristiano Ronaldo spøger i PL-storklub

0
Avis: Cristiano Ronaldo spøger i PL-storklub

Foto: Shutterstock

Cristiano Ronaldo er villig til at gå ned i løn for at forlade Manchester United til januar, og Premier League-rivalerne fra Chelsea lurer på at hente ham.

Der bliver i øjeblikket spekuleret kraftigt i Cristiano Ronaldos fremtid i Manchester United, hvor han på ingen måde har været fast mand under manager Erik ten Hag.

[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,456386″ floating=”2″ ap mute]

Og ifølge den engelske avis Sunday World er angriberen så utilfreds med sin situation, at han vil acceptere en lønnedgang for at skifte klub.

37-årige Ronaldo kan dermed snart være fortid på Old Trafford, men han er ikke nødvendigvis færdig i Premier League.

Chelsea skulle således være interesserede i at hente ham, da ejer Todd Boehly tidligere har udpeget portugiseren som et transfermål.

The Blues overvejede efter sigende også at købe Cristiano Ronaldo i sommer-transfervinduet, men de endte altså med at tøve for længe.

Ronaldo har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2023.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE