Avis: Dansk landsholdsspiller fortid i Twente

0

Andreas BjellandTwente har ifølge hollandske AD sat danske Andreas Bjelland til salg for at få lidt penge i den bundløse klubkasse.

Andreas Bjelland har udmærket sig fint i Twente, siden han i 2012 kom til det hollandske fra FC Nordsjælland.

Han har været fast mand i Æresdivision-klubbens forsvar, mens tiden også har budt på flere A-landskampe for Danmark.

Til sommer kan det dog være slut for 26-årige Bjelland. Ifølge avisen AD vil Twente nemlig forsøge at sælge ham, da klubben er økonomisk i knæ.

Herfor bliver prisen på danskeren ej heller voldsom. Således skriver avisen, at de rødblusede maksimalt forventer at få 15 millioner kroner for Andreas Bjelland, som de altså må slippe mere af nød end lyst.

”Men vi siger ikke ja til hvilken som helst pris,” understreger Enschede-klubbens direktør Gerald van den Belt dog til AD om klubbens generelle behov for at sælge ud til sommer.

Også en anden dansker, nemlig Kasper Kusk, forventes at være fortid på De Grolsh Veste til sommer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE