David De Geas agent, Jorge Mendes, er i Manchester for at få målmandens skifte til Real Madrid på plads, skriver AS.
David De Geas karriere er blevet sat på pause, eftersom keeperen er forsvundet ud i kulden i Manchester United, mens et skifte til Real Madrid ikke ser ud til at komme nærmere.
Det kan dog snart ændre sig. Ifølge AS er De Geas agent, Jorge Mendes, nemlig i Manchester, hvor han arbejder hårdt på at få de sidste brikker i transferpuslespillet til at falde på plads.
Jorge Mendes var alligevel i Manchester, da han også repræsenterer Nicolas Otamendi, der netop er skiftet til City.