Avis: Den nye FCK-træner bliver Jess Thorup

0
Avis: Den nye FCK-træner bliver Jess Thorup

Foto: Shutterstock

FC København henter angiveligt Jess Thorup ind som cheftræner, og klubben vil desuden have Viborg-træner Jacob Neestrup ind som assistent. Det melder B.T. 

For nogle uger siden fyrede FC København Ståle Solbakken efter skuffende resultater, og nu har klubben ifølge B.T. fundet sin nye cheftræner.

Valget er angiveligt faldet på Jess Thorup i Genk, og aftalen skulle eftersigende allerede være lukket.

B.T. skriver, at FCK køber Thorup fri af Genk for et sted mellem fire og fem millioner kroner, hvorefter han kan påbegynde arbejdet i hovedstadsklubben.

FC København er derudover fast besluttet på, at assistenten for Jess Thorup skal være Viborgs nuværende cheftræner, Jacob Neestrup, der tidligere har været assistent i netop FCK under Ståle Solbakken.

FC København har endnu ikke meldt noget officielt ud om, hvem der skal overtage roret og erstatte Ståle Solbakken på permanent basis.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE