Avis: Dortmund er tæt på FC Barcelona-spiller

0
Avis: Dortmund er tæt på FC Barcelona-spiller

Foto: Shutterstock

Den blot 20-årige Hector Fort har ikke fået den største tillid i FC Barcelona, og derfor lurer et skifte nu til Borussia Dortmund, som vil have fingrene i ham denne sommer.

Et klubskifte for den 20-årige spanier, Hector Fort, kan muligvis være på trapperne.

For forsvars-spilleren, der i sidste sæson var udlejet til La Liga-klubben, Elche, kan nu stå foran et permanent skifte til Bundesligaen.

Det skriver avisen, Mundo Deportivo.

Den spanske avis nævner nemlig, at den dynamiske back har tiltrukket sig interesse fra Borussia Dortmund, som ønsker at skrive kontrakt med ham i dette transfervindue.

Helt konkret berettes der om, at Hector Forts bagland af agenter og repræsentanter er taget til Tyskland for at forhandle en aftale på plads.

Den spanske højre back har været ejet af FC Barcelona hele sit liv og er således et produkt af La Masia.

Sammenlagt er det blevet til 30 førsteholdskampe for Fort i FC Barcelona-trøjen.

Forts kontrakt med FC Barcelona udløber i sommeren 2029.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE