
Foto: Shutterstock
Manchester United har West Ham-profilen Declan Rice øverst på listen over spillere, de vil forstærke truppen med. Det skriver Manchester Evening News.
I skrivende stund befinder Manchester United sig på en 5. plads i Premier League, og holdet svinger meget i præstationerne, som får hyppig kritik af både fans og eksperter.
Derfor er der meget, der tyder på, at De Røde Djævle skal på jagt efter forstærkninger til sommer, og her er midtbanen en prioritet.
Og ifølge lokalavisen Manchester Evening News er der særligt én spiller, som United ønsker at bringe til Old Trafford denne sommer.
Det drejer sig om den engelske landsholdsspiller Declan Rice, som er en stor profil på det formstærke West Ham-mandskab, der ligger nummer fire i Premier League.
23-årige Declan Rice har også før været rygtet til Chelsea og Real Madrid, men United ser altså ud til at blive de helt store bejlere.
Rice og West Ham har papir på hinanden frem til 2024.