Avis: Erik ten Hag vil hente Christian Eriksen

0
Avis: Erik ten Hag vil hente Christian Eriksen

Foto: Shutterstock

Den nyansatte Manchester United-manager Erik ten Hag vil hente Christian Eriksen, idet han ser danskeren som perfekt til at begynde en revolution i United. 

For nogle dage siden blev det officielt, at Manchester United har hyret den nuværende Ajax-cheftræner Erik ten Hag som ny manager fra den kommende sæson.

Derfor er rygterne nu begyndt at svirre om, hvem hollænderen som den første vil hente til Old Trafford, og det kan meget vel blive Christian Eriksen.

I hvert fald skriver avisen Daily Star, at Erik ten Hag ser Eriksen som den perfekte spiller til at begynde det nye projekt i United.

Manageren skulle være overbevist om, at han kan lokke Brentford-profilen til De Røde Djævle, og danskeren kan da også hentes kvit og frit.

Hans kontrakt med Brentford udløber således til sommer, medmindre parterne bliver enige om at forlænge samarbejdet.

30-årige Eriksen står noteret for syv kampe for Brentford.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE