Officielt: Eriksen forlader Wolfsburg

0
Officielt: Eriksen forlader Wolfsburg

Foto: Shutterstock

Wolfsburg oplyser i dag at Christian Eriksen forlader klubben med øjeblikkelig virkning. Det sker efter danskerens eget ønske.

Christian Eriksen er nu uden klub, efter at han har fået ophævet sin kontrakt med tyske Wolfsburg.

34-årige Eriksens kontrakt er blevet ophævet efter en gensidig aftale.

“Lige nu er det vigtigt for mig at være tæt på min familie i Danmark. Jeg er glad for at vi sammen kunne finde en løsning. Min tid i Wolfsburg har været præget af både op- og nedture,” siger Christian Eriksen til Wolfsburgs hjemmeside og tilføjer:

“Jeg ved, at klubben nu er i gode hænder og har mulighed for at finde vejen tilbage til Bundesligaen. Jeg er overbevist om, at Wolfsburg går en succesfuld fremtid i møde.”

Eriksen genoptræner i øjeblikket i Danmark, efter at han faldt om under testkampen mod Ukraine i juni måned.

“Det stod klart for os, at beslutningen om hans fremtid skulle afgøres af Christian selv,” fortæller sportsdirektør Dieter Hecking til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“I denne specielle situation ønskede vi at give ham den frihed, og vi har derfor imødekommet hans ønske om at ophæve kontrakten.”

“Han har allerede oplevet og opnået meget utroligt meget i sin enestående karriere.”

“Selvom tiden blev kort, så nåede han at gøre et varigt indtryk på sine holdkammerater, medarbejderne og fansene.”

Christian Eriksens oprindelige kontrakt med Wolfsburg stod til at udløbe i sommeren 2027.

Han nåede at spille 34 kampe for klubben med tre scoringer og ti assists til følge.

Ifølge FIFA’s regler kan en spiller ikke registreres i en ny klub udenfor et transfervindue, hvis spilleren har fået ophævet sin kontrakt i gensidig enighed.

Det betyder, at danskeren må vente til at vinterens transfervindue åbner, hvis man ønsker at skrive kontrakt med en ny fodboldklub. Han må dog stadig træne med i en fodboldklub.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE